Lejemålet har en yderst attraktiv beliggenhed med store facadevinduer direkte mod Egeskovvej. Egeskovvej er en af de store indfaldsveje til/fra Fredericia og lejemålet har derfor mange forbipasserende hver eneste dag.
Egeskovvej 147 har mange anvendelsesmuligheder såsom lager, showroom, butik, værksted, mad/take-away eller lignende. Endvidere er der befæstet areal foran lejemålet til udstilling af varer samt parkeringspladser, således at det er nemt at komme til for kunderne.
Lokalerne består af 240 m² som primært er indrettet med et stort åbent salgslokale. Udover salgslokalet er lejemålet indrettet med et kontor. Lejer har i fællesskab med ejendommens øvrige lejer adgang til fælles toilet.
Alt i alt et spændende lejemål med mange anvendelsesmuligheder og en god beliggenhed.