Ejendommen er beliggende på Industrivej 3 i erhvervsområde i Vejle Nord. Fra ejendommen er der kun 5 minutters kørsel til Motorvej E45, hvorfra der er 20 minutters kørsel mod henholdsvis Horsens, Kolding og Fredericia.
Industrivej er opdelt i 2 lejemål, hvoraf den største andel på 3.132 m² er udlejet til offentlig lejer (Syddansk Erhvervsskole) med uopsigelighed til 31.12.2025. Fordelingen af lejemålet er 2.532 m² lager/produktion samt 600 m² kontor. Endvidere er der et lejemål som ejer selv benytter på cirka 900 m², som primært består af lager og en mindre andel kontor. Ved salg fraflytter ejer nærværende lejemål, således køber har mulighed for at genudleje til markedsleje.
Fordelingen af ejendommens arealer er attraktive, idet andelen af lager udgør cirka 83% og kontor/velfærd udgør cirka 17%.
Tilhørende ejendommen er der store befæstede udenomsarealer med gode parkeringsforhold. Endvidere er der 2 porte i terræn samt 1 port med sluse. Det er muligt for køber at etablere yderligere porte i ejendommen.