Leje

Størrelse fra 660-1.685 m²

Løversysselvej 2B, 7100 Vejle

Unikt og nymoderniseret lejemål beliggende i Vejle Nord tæt ved Motorvej E45. Området består af en kombination af detail/engrosvirksomheder samt domicilvirksomheder.

Lejemålet har mange anvendelsesmuligheder og kan benyttes til showroom, nethandelsvirksomhed, engros, fitness, pladskrævende detailhandel, og meget andet.

Ejendommen har i 2022 gennemgået en komplet facaderenovering i nyt nordic look i træ og stål i samarbejde med SWECO og indretningsforslag fra Ambiente, som vist på visualiseringer i nærværende prospekt. Den endelige indretning aftales i fællesskab med lejer.

Lejemålet kan overtages i 3 forskellige størrelser på henholdsvis 660 m², 1.025 m² eller 1.685 m².

Lige overfor ejendommen opfører Privathospitalet Mølholm deres nye sundhedshus på 12.000 m², hvilket vil give en stor eksponeringsflade og aktivitet til gavn for lejerne i Løversysselvej 2. Af detail/engrosvirksomheder i området kan nævnes My Garage, Autohuset Vestergaard, AT Biler, Plantorama, ILVA, Drømmeland, Vejle Bolighus samt køkkenfirmaerne HTH, uno form, Kvik, Invita, Vordingborg og Svane.

Lejemålet er muligt at indrette med en kombination af showroom og lager efter lejers behov. Dermed er anvendelsesmulighederne også mange, hvad enten der er tale om en lejer der ønsker at drive butik, fitnesscenter, showroom eller lignende. I forbindelse med lejemålet er der, udover hovedindgangen, også mulighed for adgang via port. Lejemålet har forskellige loftshøjder på henholdsvis 3 meter, 3,5 meter samt 7 meter, hvilket er med til at give en unik rumfornemmelse.

Tilhørende ejendommen er der gratis parkeringspladser til både personale og kunder.

Endvidere er der lige ud for ejendommen anlagt naturstisystemer som strækker sig fra Horsensvej, via Lysholt Allé / Grundet Ringvej samt til Stiftsvej. Fra adressen er der 3 minutters kørsel til motorvej E45, hvorfra der er 20 minutters kørsel til henholdsvis Horsens, Kolding og Fredericia. Ansatte kan dermed komme langvejs fra i bil, samtidig med at der fra Vejle Banegård går busser direkte op til området.

Årlig leje kr. 1.348.000
Sagsnummer 2014041
Leje pr. m²
kr. 800
Depositum
kr. 674.000
Årlig driftsudgift
kr. 84.250
Årlig driftsudgift pr. m²
kr. 50
Etageareal
1.685 m²
Energimærke
B

Emil Møller Hauser

Indehaver · Erhvervsmægler MDE, DiplomValuar