Lejemålet er beliggende i en af Vejles mest markante og ikoniske herregårde “Store Grundet”, som er dateret helt tilbage til 1578. Herregården har indtil 1909 været ejet af adelen, hvorefter den første private ejer var Niels Skou som dengang også ejede området Lille Grundet. Ejendommen har siden 2005 og frem til december 2022 været domicil for Good Food Group.
Nærværende lejemål er 1.000 m². Det er dog muligt at leje et mindre areal således lejemålet udgør en mindre andel på kun 500 m². Ejendommen kan benyttes som kontor og showroom, til den kræsne lejer som ønsker at have domicil i unikke og herskabelige rammer der ikke findes magen til.
Lejers ansatte og kunder føres til herregården gennem en lang flot allé med træer, hvor man via port lukkes ind til selve Store Grundet herregård og det tilhørende parkeringsareal. Man tilgår lejemålet gennem herregårdens reception i hovedbygningen. Herfra er der direkte adgang til unikke mødelokaler/konferencelokaler som virksomhedens kunder og ansatte kan nyde. Endvidere er der stor fælles kantine og køkken. Resten af lejemålet er placeret i ejendommens ene fløj, hvor der i to etager er kontorarealer som også er perfekte at benytte til showroom. Der er både enkeltmandskontorer, chefkontorer samt møde- og konferencelokaler.
Tilhørende herregården er der gratis parkeringspladser samt en stor naturhave med træer og egen sø.