På en rolig vej centralt i hjertet af Vejle ligger denne investeringsejendom, som er indrettet med 10 lejemål, heraf 8 boliglejemål og 2 erhvervslejemål. Derudover er der 3 parkeringspladser.
Der er tale om en pæn og velholdt ejendom, med balkon/altan til de fleste lejemål. Ejendommens otte boliglejemål varierer i størrelser fra 46 m² til 91 m², hvilket giver en bred målgruppe af lejere. De mindste lejemål er ideelle for studerende eller singler, mens de større lejemål henvender sig til par og familier.
Med sin centrale beliggenhed har ejendommen kort afstand til alt hvad hverdagen kræver:
• 2 minutter til Bryggen, Vejle gågade og Vejle Banegård
• Tæt på dagligvarebutik (Kvickly) og specialforretninger
• Gåafstand til skole, daginstitutioner og uddannelsessteder
• Nær byens caf.er, restauranter og rekreative områder
• Gode transportmuligheder og hurtig adgang til motorvej
Med sin attraktive placering, gode lejemålsstørrelser og udearealer, såsom altaner og parkeringsmuligheder er Fredericiagade 3A en god investeringsejendom centralt i Vejle.