Klassisk og stabil kontorejendom beliggende i det absolutte centrum af Kolding. I hjertet af Kolding udbydes denne klassiske og præsentable kontorejendom med en særdeles central beliggenhed, hvorfra der er 200 meter til henholdsvis Kolding Banegård og Kolding gågade.
Jernbanegade består af henholdsvis kontor- og kliniklejemål på de øvre etager og showroom i stueplan. Ejendommen er fuldt udlejet til flere attraktive lejere, hvilket sikrer en investor for en løbende og stabil lejeindtægt.
Ejendommen byder blandt andet på elevator og et stort parkeringsareal til brug for ejendommens lejere, hvilket er en væsentlig kvalitet for både lejere, deres ansatte og kunder. Tilhørende ejendommen er der endvidere kælder med mulighed for opbevaring og depot for lejerne. Ejendommen har Energimærke B. Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort gåafstand til Koldings gågade, Kolding Banegård og byens øvrige faciliteter. Her får man således en central adresse, hvor både medarbejdere og kunder har nem adgang til offentlig transport, indkøb, byliv og service.
En attraktiv investeringsejendom for investoren, der ønsker en klassisk kontorejendom med central placering, gode parkeringsmuligheder, elevator og et
stærkt eksisterende lejergrundlag.