Attraktivt og lyst kontorlejemål beliggende ved Vejle Stadion på Roms Hule 8, 2. tv.
Kontorlejemålet er 372 m² og har masser af lysindfald fra de mange store vinduespartier som er orienteret mod nord og øst. Adgangen til lejemålet er via stor fælles trappeopgang samt elevator som kører direkte til etagen.
Tilhørende ejendommen er der en stor parkeringsplads med god mulighed for parkering for ejendommens lejere.
Lejemålet består primært af et stort og åbent rum med fleksible indretningsmuligheder. Endvidere er der via glasvægge etableret et mødelokale samt et køkken med mulighed for spiseplads. Sidst er der fælles entré med adgang til fælles toiletforhold.
Ejendommen ligger som en del af Vejle Stadion, hvorfra der kun er 5 minutters kørsel til henholdsvis Vejle centrum samt motorvej E45.